:
Om udklippet
Avisnavn: Dagbladet (København) (1851-1930)
Udgivelsesdato: 1876-01-26
Sidenummer: 2
Tekst:
Overordentlig Stiftsdame i Valle Stift Si- gismunda Vilhelmine Elisabeth , Komtesse Sri, ulm. ansat som Hotriame tios Ilds. kgl. Hojli. Kronprinsessen. Itolrla H-tlirslill- ltcUrr. Skoledirektionen fur Framlev m. ti. Herreder i Aarliui Auit har beskikket hidtilværende koiist. Lærerinde ved Grundfør Pigeskole, Kroken M II Hard, til fast La-ri rinde ved samme Skole. Skoledirektionen f. .r Hing-ted-Al- sted Herr«d« r har uudei l'nle >|i|ien over Fy ns Stilt har un- der 2»>do ds. kaldet hidtilværende Andenlærer ved Langtve.l Skole. Seminarist o. Hansen til Skolelærer og Kirkesanger i Ullerslev. — Biskoppen over Sjællands Stift har under 2lih« beskikket Seminarist C. L. Lynge til kolela-rt r for Fløng Skoledistrikt og Kirkesanger ved Fløng Kirke i Hvedstrup og Flong Pastorat under Somme Herred. Illgadagrn holder ikke Møde idag. Ntultiri gitskiihernr for IA?« 32 OJJ 1321 71. Forslaget til Beslutningen angaaende disse ltegnskaher vedtogos igaar i Folketinget ved anden og sidste Behandling saagodtsom uden Omtale lenslrcH Fnrsla til ril nl- iii I n ilt- 1 i«C Toitirrf'oi in indbragtes igaar i Folketinget af Hajer. FnlltcllngMiiilsHlx. I Ga&rs- modet valgte ved Forh'ddstal følgende Medlemmer til 1 dvalg- 1 angaaende Indfods- retsloven. Hajer, /'. K irisen, Kofod, Vogelius, V Karsen, Hirrenlzen og II. Olsen. |jiitls3fttlii;(i t. 1 Gaarsmødet overgik Lovforslaget om Brændevi ushandel paa Færoerne efter en kort Anbefaling af Valler til anden Behandling. Sukkertoldlov en gik til tredie Behandling. En af id- valget foreslaæt Tilføjelse til fj 1, nærmest om 1 ydeliggjørelse, støttedes at Finansministeren, hvorefter det vedtoges. Derimod forkastedes Hastes og Adlers Ændringsforslag med stort Flertal. Dni riigclhkc Presae og drt lioriUlesiigsliC Nporgvmiuil. Ilølge en Korrespondance fra Newcastle til Pvk have l'all Mali Gazette og Flertallet at de storre engelske Provinsblade i den sidste Tid igjen taget Ordet om det nordslesvigske Spørgsmaal og udtalt en bestemt Misbilligelse af. at Preussen vedbliver at lade Pra- gerfredens Artikel V. henstaa uafgjort, ligesom de have fældet skarpe Domme over den Maade, hvorpaa de Danske i Nordslesvig forfølges af de preussiske Autoriteter. rDet er uhyggeligt," siger saaledes det i Newcastle udkommeude Blad iSewcastle Pady Chrontcle, „at være Vidne til, hvor meget Tyskerne nu bestræbe sig for at udrydde Danskheden i Slesvig, skjønt Folket der tilhører en Race, der i alle Henseender er ligesaa ædel og ligesaa god som den tyske og har ligesaa fuld Ret som den til at elske og være stolt af sit Land med dets store ilinder.'4 Korrespondenten paastaar, at der i det Hele i England hersker stor l'villie imod Tyskerne paa Grund af deres Forhold til Danmark, og at man jevnlig hører Beklagelser over. at den engelske Regering ikke optraadte med større Varme for Danmark i 1864. K<>n>»i»iiU|<'rnrrt I.onulnjc- lillørjK. I disse Dage er der til Rigsdagen indleveret et Andragende fra en Del Pensionister, og dette giver Anledning til paany at gjøre Spørgsmaalet. om der overhovedet kan tilkomme Pensionisterne Dyrtidstillæg. til Gjenstaud lor nærmere Drøftelse. Det er klart, at ligesaa lidt som Embedsmændene have nogen juridisk Ret til at fordre Lønningslorliøjelse, naar Dyrtid indtræder, have Pensionisterne nogen formel Lovhjemmel for. at de skulle dele Lod og Vilkaar med Embedsmæudene; Billighedshensynet maa her være det afgjørende, og Spørgsmaalet bliver da. om ikke al den Billighed, som i mangfoldige af Statens Anliggender er den nødvendige og uundværlige Drivkraft, taler for, at naar der tillægges Embedsmændene Dyrtidstillæg, maa ogsaa Pensionisterne have et saadant. Dette Billighedshensyn maa efter vor Mening gjøre sig gjældende, hvorledes man end opfatter Forholdet mellem Staten og den i Naade og med Pension afskedigede Embedsmand, og der har som bekjendt hersket forskjellige Meninger om dette Forhold, eftersom man har opfattet Pensionen som en Efterløn, et eventuelt Tillæg til den normerede Gage, eller betragtet Forholdet som et rent Kontraktforhold mellem Staten og Embedsmanden. Den Anskuelse, som saavidt vides Gehejmeraad Fenger først har udtalt, men som senere i politiske Djemed er blevet adopteret af Flere, at Staten skulde være løst !ra al Forbindelse med Embedsmanden, i det øjeblik denne er afskediget med Pension, er næppe holdbar. Vi skulle blot minde om. at Staten ofte tyer til sine afskedigede Embedsmænd og paakalder deres Hjælp, saavel ved Nedsættelse a." Kommis-
Alle artikler stammer fra Det Kongelige Bibliotek/Statsbibliotekets "Mediestream".
Dit input
Har du kommentarer eller rettelser til ovenstående, så udfyld venligst formularen herunder.
Om udklippet
Avisnavn: Dagbladet (København) (1851-1930)
Udgivelsesdato: 1876-01-26
Sidenummer: 2
Tekst:
Overordentlig Stiftsdame i Valle Stift Si- gismunda Vilhelmine Elisabeth , Komtesse Sri, ulm. ansat som Hotriame tios Ilds. kgl. Hojli. Kronprinsessen. Itolrla H-tlirslill- ltcUrr. Skoledirektionen fur Framlev m. ti. Herreder i Aarliui Auit har beskikket hidtilværende koiist. Lærerinde ved Grundfør Pigeskole, Kroken M II Hard, til fast La-ri rinde ved samme Skole. Skoledirektionen f. .r Hing-ted-Al- sted Herr«d« r har uudei l'nle >|i|ien over Fy ns Stilt har un- der 2»>do ds. kaldet hidtilværende Andenlærer ved Langtve.l Skole. Seminarist o. Hansen til Skolelærer og Kirkesanger i Ullerslev. — Biskoppen over Sjællands Stift har under 2lih« beskikket Seminarist C. L. Lynge til kolela-rt r for Fløng Skoledistrikt og Kirkesanger ved Fløng Kirke i Hvedstrup og Flong Pastorat under Somme Herred. Illgadagrn holder ikke Møde idag. Ntultiri gitskiihernr for IA?« 32 OJJ 1321 71. Forslaget til Beslutningen angaaende disse ltegnskaher vedtogos igaar i Folketinget ved anden og sidste Behandling saagodtsom uden Omtale lenslrcH Fnrsla til ril nl- iii I n ilt- 1 i«C Toitirrf'oi in indbragtes igaar i Folketinget af Hajer. FnlltcllngMiiilsHlx. I Ga&rs- modet valgte ved Forh'ddstal følgende Medlemmer til 1 dvalg- 1 angaaende Indfods- retsloven. Hajer, /'. K irisen, Kofod, Vogelius, V Karsen, Hirrenlzen og II. Olsen. |jiitls3fttlii;(i t. 1 Gaarsmødet overgik Lovforslaget om Brændevi ushandel paa Færoerne efter en kort Anbefaling af Valler til anden Behandling. Sukkertoldlov en gik til tredie Behandling. En af id- valget foreslaæt Tilføjelse til fj 1, nærmest om 1 ydeliggjørelse, støttedes at Finansministeren, hvorefter det vedtoges. Derimod forkastedes Hastes og Adlers Ændringsforslag med stort Flertal. Dni riigclhkc Presae og drt lioriUlesiigsliC Nporgvmiuil. Ilølge en Korrespondance fra Newcastle til Pvk have l'all Mali Gazette og Flertallet at de storre engelske Provinsblade i den sidste Tid igjen taget Ordet om det nordslesvigske Spørgsmaal og udtalt en bestemt Misbilligelse af. at Preussen vedbliver at lade Pra- gerfredens Artikel V. henstaa uafgjort, ligesom de have fældet skarpe Domme over den Maade, hvorpaa de Danske i Nordslesvig forfølges af de preussiske Autoriteter. rDet er uhyggeligt," siger saaledes det i Newcastle udkommeude Blad iSewcastle Pady Chrontcle, „at være Vidne til, hvor meget Tyskerne nu bestræbe sig for at udrydde Danskheden i Slesvig, skjønt Folket der tilhører en Race, der i alle Henseender er ligesaa ædel og ligesaa god som den tyske og har ligesaa fuld Ret som den til at elske og være stolt af sit Land med dets store ilinder.'4 Korrespondenten paastaar, at der i det Hele i England hersker stor l'villie imod Tyskerne paa Grund af deres Forhold til Danmark, og at man jevnlig hører Beklagelser over. at den engelske Regering ikke optraadte med større Varme for Danmark i 1864. K<>n>»i»iiU|<'rnrrt I.onulnjc- lillørjK. I disse Dage er der til Rigsdagen indleveret et Andragende fra en Del Pensionister, og dette giver Anledning til paany at gjøre Spørgsmaalet. om der overhovedet kan tilkomme Pensionisterne Dyrtidstillæg. til Gjenstaud lor nærmere Drøftelse. Det er klart, at ligesaa lidt som Embedsmændene have nogen juridisk Ret til at fordre Lønningslorliøjelse, naar Dyrtid indtræder, have Pensionisterne nogen formel Lovhjemmel for. at de skulle dele Lod og Vilkaar med Embedsmæudene; Billighedshensynet maa her være det afgjørende, og Spørgsmaalet bliver da. om ikke al den Billighed, som i mangfoldige af Statens Anliggender er den nødvendige og uundværlige Drivkraft, taler for, at naar der tillægges Embedsmændene Dyrtidstillæg, maa ogsaa Pensionisterne have et saadant. Dette Billighedshensyn maa efter vor Mening gjøre sig gjældende, hvorledes man end opfatter Forholdet mellem Staten og den i Naade og med Pension afskedigede Embedsmand, og der har som bekjendt hersket forskjellige Meninger om dette Forhold, eftersom man har opfattet Pensionen som en Efterløn, et eventuelt Tillæg til den normerede Gage, eller betragtet Forholdet som et rent Kontraktforhold mellem Staten og Embedsmanden. Den Anskuelse, som saavidt vides Gehejmeraad Fenger først har udtalt, men som senere i politiske Djemed er blevet adopteret af Flere, at Staten skulde være løst !ra al Forbindelse med Embedsmanden, i det øjeblik denne er afskediget med Pension, er næppe holdbar. Vi skulle blot minde om. at Staten ofte tyer til sine afskedigede Embedsmænd og paakalder deres Hjælp, saavel ved Nedsættelse a." Kommis-
Alle artikler stammer fra Det Kongelige Bibliotek/Statsbibliotekets "Mediestream".
Dit input
Har du kommentarer eller rettelser til ovenstående, så udfyld venligst formularen herunder.